Blogoversigt

Kategorier

Donorbørn

Donorsæd

Fertilitetsbehandling

Graviditet

Nyheder fra Cryos

Personlige historier

Sæddonorer

Søg efter blogindlæg

Relaterede indlæg

At være den anden mor til et donorbarn
At være den ikke-biologiske mor til et donorbarn – Lisas historie
Baby billeder af Cryos donorbørn
Baby spam! – Se hvad der får os op om morgenen
Eloise fra Fertility Help Hub
Eloises historie: Hvordan donorsæd ændrede hendes og hendes mands liv
Toyah og hendes familie
Toyah og hendes mand fik tre børn takket være en sæddonor
Blogoversigt
Lesbiske mødre ved hjælp af donorsæd

Sådan blev det lesbiske par Karen og Catherine mødre – del 1

I 2016 gik det danske lesbiske par, Karen og Catherine (fiktive navne), til et møde på en fertilitetsklinik. Med dem havde de et stort ønske om at blive mødre. Et ønske som, med hjælp fra donorsæd, gik i opfyldelse i 2017 da Karen fødte deres lille dreng.

Processen med at få et barn ved hjælp af en donor – hvad enten man er et lesbisk eller heteroseksuelt par eller en singlekvinde – er en proces med mange overvejelser, beslutninger og indimellem bekymringer. Det er vores oplevelse at det, at høre andres historier kan hjælpe med at lette bekymringerne, kaste lys over mulighederne og gøre beslutningerne lidt lettere. Derfor samler og deler vi interviews og andre personlige fortællinger med mennesker, der har erfaringer som andre kan lære og blive inspireret af.

Det følgende er første del af et interview med det lesbiske par, Karen og Catherine, om deres proces med at blive mødre:

Hvordan besluttede I jer for at blive forældre? 

“Karen har altid haft lyst til at starte en familie. Faktisk så meget, at hun ville gøre det alene, hvis ikke hun fandt den rigtige partner.

Catherine ville til gengæld ikke have børn med det samme. Måske primært fordi hun ikke kunne forestille sig selv at være gravid. Men hendes indstilling ændrede sig i løbet af de første år af vores forhold, og efterhånden blev det en helt naturlig tanke, at vi kunne gå ned ad den vej sammen.”

Hvad var jeres første overvejelser, da I besluttede at få et barn? 

“Der er mange overvejelser, når man er to lesbiske kvinder, der gerne vil have et barn sammen. For eksempel: Hvad er det rigtige for os? Hvad er det rigtige for barnet? Det var nogle af de tanker, som vi havde i flere år, og nu mener vi, at vi har truffet de rigtige valg – både for os og for vores søn.

Vores overvejelser drejede sig specielt to spørgsmål:

Skulle donoren være en vi kendte?

Den idé afviste vi hurtigt. Vi ville have, at barnet var vores, og vi ønskede ikke at opfostre ham med andre.

Skulle det være en Ikke-anonym Donor (ed. ID Release donor), som vores barn kunne kontakte senere?

Det var Catherine i tvivl om, for ville det sætte en tredje person i spil? Efter at have set forskellige dokumentarer om donorbørn og deres ønske om at kende deres biologiske ophav, så blev vi også enige om denne del. Vi ville have at vores barn fik mulighed for at kontakte donoren, når han blev ældre.”

I nævnte at Catherine aldrig forestillede sig selv være gravid – gjorde det, det lettere at beslutte, hvem der skulle bære barnet? 

“Ja, det var den letteste beslutning af dem alle. Karen havde et stort ønske om at bære barnet, så det var den rigtige beslutning for os begge. Vi overvejede dog det faktum, at barnet ikke ville have nogle gener fra Catherine, og om det ville betyde noget for dem omkring os. Ville det påvirke følelse og kærlighed fra fremtidige bedsteforældre? Og hvordan ville resten af familien have det? Disse tanker blev dog hurtigt gjort til skamme.”

Hvordan valgte I en sæddonor? 

“Vi ville gerne vide så meget som muligt om vores donor, og derfor søgte vi efter en sæddonor med en Udvidet Profil. Vi havde engang hørt en selvvalgt singlemor kommentere på emnet. Hun sagde, at hun gerne ville have et barn med en donor, som hun kunne se sig selv falde for i virkeligheden. Vi havde den samme tanke.

Vi kiggede på hundredevis af profiler. Det første kriterie vi besluttede os for var hår- og hudfarve. Vi ville gerne have et barn, der kunne reflektere vores begges udseende. Vi lagde også stor vægt på donorens værdier, evner og interesser. Vi kiggede ikke efter et geni eller den smukkeste donor. Vi kiggede i stedet efter en donor, der føltes rigtig og appellerede mest til os.

I sidste ende sad vi med to donorer. De havde begge to fantastiske profiler. Og børnebillederne på begge profiler lignede børn, der kunne have været vores – og det var faktisk sådan det føltes!

Karen foretrak den ene og Catherine foretrak den anden. Til sidst var det nationaliteten på donorerne der var afgørende. Den ene var amerikansk og den anden var dansk, og vi valgte den danske donor. Vi bor også i Danmark og derfor vil det sandsynligvis være lettere for vores søn at kontakte donoren, når han fylder 18 – hvis det er det han vil.”

Læs del 2 af interviewet med Karen og Catherine her.

Relaterede indlæg

At være den anden mor til et donorbarn At være den ikke-biologiske mor til et donorbarn – Lisas historie Baby billeder af Cryos donorbørn Baby spam! – Se hvad der får os op om morgenen Eloise fra Fertility Help Hub Eloises historie: Hvordan donorsæd ændrede hendes og hendes mands liv Toyah og hendes familie Toyah og hendes mand fik tre børn takket være en sæddonor

Skriv en kommentar?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg efter blogindlæg

International sæd- og ægbank

Categories

Categories

Donorbørn

Donorsæd

Fertilitetsbehandling

Graviditet

Nyheder fra Cryos

Personlige historier

Sæddonorer