Blogoversigt

Kategorier

Donorbørn

Donorsæd

Fertilitetsbehandling

Graviditet

Nyheder fra Cryos

Personlige historier

Sæddonorer

Søg efter blogindlæg

Relaterede indlæg

At være den anden mor til et donorbarn
At være den ikke-biologiske mor til et donorbarn – Lisas historie
Baby billeder af Cryos donorbørn
Baby spam! – Se hvad der får os op om morgenen
Eloise fra Fertility Help Hub
Eloises historie: Hvordan donorsæd ændrede hendes og hendes mands liv
Toyah og hendes familie
Toyah og hendes mand fik tre børn takket være en sæddonor
Blogoversigt
De lesbiske mødre Helga og Maria

To mødre og fire donorbørn: Her er Helga og Marias historie – Del 1

De danske kvinder Helga og Maria vidste fra starten af deres forhold, at de ville have børn sammen, og at de gerne ville føde to børn hver. Hvad de ikke vidste fra start var, hvordan de kunne gøre den drøm til virkelighed. Her kan du læse historien om, hvordan det lesbiske par Helga og Maria skabte deres familie bestående af to mødre og fire børn.

En avisartikel gav liv til drømmen

“Vi har begge altid haft lysten til at få børn. Vi arbejdede sammen i en vuggestue i Oslo, hvor vi blev bekræftet i tanken om, at vi hver især gerne ville have børn – og at det skulle være med hinanden. På det tidspunkt, vidste vi dog ikke, hvordan vi skulle få børn. Det var først senere, at Helga faldt over en artikel med et par, som havde været på en fertilitetsklinik. Artiklen gav os drømme om fremtiden, og vi fik der håbet om at kunne realisere vores egen drøm om en stor familie.”

De to mødres graviditeter blev planlagt

“Lige fra starten havde vi et stort ønske om, at vi gerne ville føde to børn hver. Vi var overbeviste om, at Maria ville føde to piger og Helga to drenge.

I sommeren 2001 tog vi en tur til København for at se fertilitetsklinikken. Vi kan huske, at vi gik forbi klinikken, og lige efter gik vi ind på Rådhuspladsen. Der fandt vi en kalender frem og planlagde vores liv de næste mange år. Hvem skulle være gravid, og hvornår ville det passe bedst i forhold til orlov fra studiet?”

Sæddonoren blev valgt

“Vi havde efterhånden kendt hinanden nogle år og ville egentlig bare gerne i gang med projekt baby. Vi besluttede hurtigt, at det var Maria, som skulle bære vores første barn. Vi fik arrangeret et møde med fertilitetsklinikken, og da vi gik derfra, havde vi truffet beslutningen om valg af donor og tidspunktet for inseminering. Tilbage i 2001, var det kun muligt at blive insemineret med sæd fra en anonym sæddonor (ed. Non-ID Release). Vi havde mulighed for at have indflydelse på højde, vægt og hårfarve. Vi valgte en donor, som matchede Maria.”

Gravid i første forsøg

“Vi var klar over, at det kunne blive en lang proces. Vi havde forberedt os så godt vi kunne, havde læst et utal artikler om graviditeter osv. Maria blev insemineret i oktober 2001, ugen efter vi var sprunget ud som lesbisk par overfor vores forældre. Det var vildt, men samtidig føltes det utrolig rigtigt.

Dagene gik, og vi tog rigtig mange graviditetstests. Maria blev gravid i første forsøg, og vi var så lykkelige. Vi var nogle af de første blandt vores venner, som snart blev en lille familie. Opbakningen var enorm, og det var en helt fantastisk lykkefølelse.

Månederne gik, graviditeten forløb planmæssigt, men fødslen gik knap så godt. Lille Ida var en stjernekigger, så det endte med akut kejsersnit og 16 dages indlæggelse.”

Kunne samme sæddonor bruges til søskende?

“Efter Ida var kommet til verden, begyndte vi at tænke på, om der mon fandtes mere donorsæd fra vores donor? Vi kunne jo ikke give vores børn en far, men vi kunne give dem et fælles ophav, og det synes vi var vigtigt. Vi tænkte, at det senere i livet ville have betydning for vores børns samhørighed, at de havde lighedstræk f.eks. i forhold til tanker, interesser og væremåde.

Heldigvis var der mere donorsæd fra samme donor, og held i uheld havde vi lige fået en ordenligt check tilbage fra vores forsikringsselskab efter en vandskade, så vi brugte hver en krone på sæd fra vores donor. Hele 28 strå lå nu og ventede på os – vi havde jo ingen garanti for, at de følgende insemineringer ville gå som den første, så det var godt at have lidt på lager.”

Gravid igen i første forsøg

“Efter godt et års tid kiggede vi igen i vores kalender og kunne se, at det nu var ved at være tid til, at Helga skulle insemineres. Denne gang var det en smule mere besværlig, da logistikken var vanskelig, når togtider til København og ægløsning skulle hænge sammen. På klinikken fik vi besked om, at vi jo havde været meget heldige første gang, og at kvinder ofte må insemineres både 5, 6 og måske flere gange.

Efter insemineringen tog vi et utal af graviditetstest, og igen var der to streger. Det var igen lykkes at blive gravid i første forsøg. 9 måneder senere fødte Helga vores søn Elias. Planen holdt – to børn med to års mellemrum.”

Chancen var den samme som hvis to fly styrtede sammen

“Efter endnu et år besluttede vi, at det var tid til, at vi skulle en tur til fertilitetsklinikken igen. Vi var meget forventningsfulde og tænkte, at nu snupper vi lige endnu en graviditet i første forsøg, men på klinikken var de knap så optimistiske. De mente, at sandsynligheden var den samme, som hvis to fly styrtede sammen i luften! Dagene gik, vi brugte endnu en gang en formue på graviditetstests, og på 16. dagen kunne vi konstatere, at Maria endnu engang var blevet gravid. Vi ringede til fertilitetsklinikken, og de var meget forbavsede. Det var vi også. 9 måneder senere kom lille Julie til verden ved et planlagt kejsersnit.”

Sidste brik i puslespillet faldt på plads

“Derefter holdt vi en lang pause med graviditet, fødsel og amning. Det var ikke en del af planen, da vi ønskede os 2 år mellem alle børnene. Det var dog ikke tidspunktet for os, så vi lagde det lidt på hylden. Der gik faktisk 6 år før vi følte os klar igen. Nu havde vi vores to piger og en dreng – så manglede vi bare den sidste dreng ifølge vores kalender.

I 2012, blev Helga insemineret, og denne gang var der også gevinst i første hug. I januar 2013 sad vi med den sidste brik i vores puslespil – vores lille efternøler Emmelie.”

Helga & Maria

_______________________

Dette var første del af Helga og Marias historie. Her kan du læse anden del, hvor Helga og Maria blandt andet fortæller om, hvordan de taler med deres børn om at have to mødre og om at være kommet til verden ved hjælp af en sæddonor.

Relaterede indlæg

At være den anden mor til et donorbarn At være den ikke-biologiske mor til et donorbarn – Lisas historie Baby billeder af Cryos donorbørn Baby spam! – Se hvad der får os op om morgenen Eloise fra Fertility Help Hub Eloises historie: Hvordan donorsæd ændrede hendes og hendes mands liv Toyah og hendes familie Toyah og hendes mand fik tre børn takket være en sæddonor

Skriv en kommentar?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg efter blogindlæg

International sæd- og ægbank

Categories

Categories

Donorbørn

Donorsæd

Fertilitetsbehandling

Graviditet

Nyheder fra Cryos

Personlige historier

Sæddonorer